Revser VM-finalens bane
Underlaget på MetLife Stadium møder stor kritik.

Meget har været sagt og skrevet om VM-slutrunden i USA.
Aktuelt er finalen i fuld færd med at blive afviklet.
Men er banen god nok til en VM-finale?
Det mener den tidligere engelske landsholdsspiller Ian Wright overhovedet ikke er tilfældet.
- Det er latterligt, den er dårlig, den er forfærdelig, siger han til ITV og tilføjer, at den er "ujævn og tør".

Finalen spilles på MetLife Stadium i New Jersey og har også tidligere i slutrunden været genstand for kritik af både spillere og trænere.
Brasilianske Vinicius Junior har udtalt følgende:
- På grund af vejret og varmen, så tørrer græsset hurtigt ud og kampen ender med at blive virkelig langsom, lød det efter 1-1-kampen mod Marokko.
Lige netop det scenarie bærer finalen også præg af, hvor det i hvert fald ikke er det hurtige spil, den vil blive husket for.
- Det er den dårligste bane, der har været under VM. Den er tør og dårlig, og det gør, at spillet bliver langsomt, og bolden hopper. Vi får ikke den kvalitet på banen, vi skulle have, siger han til TV 2 Sport.
Finalen er netop gået i forlænget spilletid ved stillingen 0-0.













