Kevin Yakobs VM-eventyr: Utrolig opbakning fra AGF-fans Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kevin Yakobs VM-eventyr: Utrolig opbakning fra AGF-fans

AGF-stjernen kunne mærke støtten fra Smilets By på tværs af Atlanten.

Kevin Yakob jubler.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

📍Campo på Fredensvang

AGF's VM-repræsentant er hjemme igen.

Kevin Yakob var på sit livs eventyr med det irakiske landshold ved VM-slutrunden i Canada, USA og Mexico, og det var en stor oplevelse for AGF-stjernen.

Hele vejen på tværs af Atlanten kunne han mærke opbakningen, som han modtog fra De Hviies fans, og den lagde han i den grad mærke til.

- Vi mærkede støtten, som vi plejer. Der var utrolig opbakning både fra Irak og fra AGF's fans. Jeg kunne personligt mærke det. Også fra de mennesker, der var til stede på stadion.

- Det var en ære at få lov til at opleve det, og det er noget, jeg vil bære med mig resten af mit liv.

- Det var et stort mål, jeg havde. Da jeg i 2023 besluttede mig for at spille for Iraks landshold, var det et af mine store mål, fortæller Kevin Yakob til Campo og fortsætter:

Kevin Yakob jubler.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

- At det endelig lykkedes at nå det mål betyder utrolig meget. Min familie var der og så det, og det er noget, jeg har visualiseret for mig selv i flere år. Derfor var det en helt fantastisk følelse at opleve det øjeblik.

Sulten efter mere

VM-oplevelsen giver også den svensk-irakiske AGF-profil blod på tanden i forhold til at få endnu flere landsholdsoplevelser med Irak.

- 100 procent. Personligt fik jeg ikke spillet så meget, som jeg havde ønsket eller haft så stor indflydelse, som jeg gerne ville.

Således er det en topmotiveret og sulten Kevin Yakob, der nu er i gang med forberedelserne til den nye sæson, hvor han og AGF skal forsvare mesterskabet og spille med om Champions League-kvalifikation.

- Men jeg ved også, at det her kun er begyndelsen på min rejse. Det var motiverende, og jeg vil bare arbejde endnu hårdere, udvikle mig endnu mere og forhåbentlig sætte endnu større aftryk i fremtiden, fortæller Kevin Yakob.

Kevin Yakob foran AGF's fans.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Den 25-årige midtbanespiller fik én enkelt kamp for Irak ved VM-slutrunden, da han blev skiftet ind i nationens sidste gruppekamo mod Senegal, hvor man tabte med 5-0.

AGF-profil glad for nye indkøb

Mest læste

Notifications

Notifikationer