Sommer-erstatning? Sønderjyske tæt på landsholdsspiller
Sønderjyske har angiveligt fundet deres nye mand på midten.

Sønderjyske solgte torsdag aften Tobias Sommer til PEC Zwolle.
Derfor skal en erstatning hentes ind, og her er Sønderjyske angiveligt tæt på at hente Mathias Olesen, der til daglig spiller i Greuther Fürth.
Nu melder mediet Bold, at han er på vej til Sønderjyske.
Sidste sommer blev han hentet til 2. Bundesliga-klubben, og efter et halvt år i klubben blev han sendt videre på et lejeophold til Graz AK 1902.
Selvom han udelukkende har danske rødder, så kan han kalde sig for A-landsholdspiller for Luxembourg. Her står han noteret for hele 39 kampe, og han har samtidig scoret to gange.
Den 25-årige har desuden Bundesliga-kampe på cv'et, hvor han tørnede ud for FC Köln, hvor han også var med til at vinde 2. Bundesligaen.
Mathias Olesen har kontrakt til sommeren 2027 med Greuther Fürth.


Sønderjyske












