Keeper-rokade i Aarhus? – Vi ser på det Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Keeper-rokade i Aarhus? – Vi ser på det

Mads Hedenstad har udsigt til at få spilletid i næste træningskamp. Og det er langtfra sikkert, at Jesper Hansen er førstevalg, når sæsonen starter.

AGF's Jesper Hansen klapper
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

📍 Campo på Fredensvang

Hvem skal vogte buret i Aarhus?

Skal man dømme ud fra den træningskamp, AGF spillede mod Viborg lørdag, bliver det atter Jesper Hansen, der kan trække i handskerne, når bolden igen triller i den nye sæson.

Mads Hedenstad får dog også mulighed for at vise sig frem, forsikrer cheftræner Jakob Poulsen, som også fortæller, at en beslutning om målmandsposten vil blive taget før sæsonen.

Jesper Hansen var faktisk den eneste, der ikke blev skiftet ud i halvlegen, da AGF på en brandvarm dag i Aarhus kunne spille 1-1 med Viborg i de danske mestre første reelle test.

Og det var helt efter planen, lyder det fra Jakob Poulsen, som fortæller, at januar-indkøbet Mads Hedenstad, der kom til på en fri transfer fra norske Lillestrøm, helt sikkert kommer til at spille den næste kamp.

AGF's Jesper Hansen klapper
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

- Ja, lød det kortfattet fra Jakob Poulsen på spørgsmålet om, hvorvidt den norske keeper ville stå i den næste træningskamp.

Det er nemlig planen at fordele minutter imellem de to.

- Det passer med, at vi har fire kampe fra nu af. Altså tre tilbage. Så kan vi fordele spilletiden lidt på dem. Så deler de de to første, så tager vi en evaluering af det og så ser vi der bagefter, hvad der skal ske.

Mads Hedenstad har indtil videre spillet en enkelt kamp i AGF-trøjen. Den faldt i sæsonens sidste kamp, hvor AGF vandt hele 6-2 over Viborg FF i et opgør, hvor AGF efterfølgende kunne fejre sit første mesterskab i 40 år.

Testkampen var en god mulighed for at prøve nogle ting af. Læs mere om det herunder.

Efter profilers afgang: Testkamp gav svar

Mest læste

Notifications

Notifikationer