På med arbejdshandskerne: Skal optimeres hurtigt Foto: FCK Media

På med arbejdshandskerne: Skal optimeres hurtigt

Jacob Lauesen virker svært tilfreds med klubbens nye fodbolddirektør, der får nok at se til med det samme.

Kristjaan Speakman står Jacob Lauesen og Henrik Møgelmose med en FC KØbenhavn-trøje i hænderne.
Foto: FCK Media

FC København har onsdag præsenteret klubbens nye fodbolddirektør.

Valget er faldet på engelske Kristjaan Speakman, der kommer til den danske hovedstad efter senest at have været sportsdirektør i Sunderland.

Under hans ledelse rykkede klubben op fra League One til Premier League.

I FCK har man helt åbenlyst også høje forventninger til sin nye fodbolddirektør, der allerede har givet et godt indtryk.

- Vi har drøftet den kommende transformation indgående med Kristjaan undervejs i processen, og hans strategiske indsigt og erfaring har allerede vist sig definerende for den plan, der skal rulles ud. Her er en mand, der ved, hvad han vil, og hvordan han gør det. Det er simpelthen en fornøjelse, siger Jacob Lauesen, CEO i FC København.

Kristjaan Speakman står Jacob Lauesen og Henrik Møgelmose med en FC KØbenhavn-trøje i hænderne.
Foto: FCK Media

Når først glædesrusen lige har lagt sig, er det tid til at trække i arbejdstøjet i en fart for Kristjaan Speakman.

- I vores evalueringsproces har vi identificeret en række områder, der skal optimeres hurtigst muligt. Kristjaan er den helt rigtige at sætte i spidsen for den udvikling.

- Han har en imponerende hands-on erfaring og en holistisk, visionær tilgang. Jeg glæder mig meget til vores samarbejde og til at sætte nye milepæle med F.C. København, siger Jacob Lauesen.

Kristjaan Speakman tiltræder jobbet som FCK-fodbolddirektør den 1. juli.

Officielt: FCK har ny fodbolddirektør på plads

Mest læste

Notifications

Notifikationer