Avis takker ‘The Tartan Army’: Glemmer jer aldrig Foto: Joseph Prezioso/AFP/Ritzau Scanpix

Avis takker ‘The Tartan Army’: Glemmer jer aldrig

Avisen The Boston Globe siger pænt farvel og tak til de skotske fodboldfans.

Tartan Army i Boston.
Foto: Joseph Prezioso/AFP/Ritzau Scanpix

Boston har fået sig en øjenåbner.

Hovedstaden i den amerikanske delstat Massachusetts har dannet rammerne for Skotlands første to kampe ved VM.

Derfor har byen også oplevet de skotske fans, der gentagne gange er gået viralt på de sociale medier, på nærmeste hold.

Men nu er skotterne draget sydpå mod Miami, hvor nationens sidste gruppekamp mod Brasilien skal spilles.

I forbindelse med at Skotlands fans, også kendt som 'The Tartan Army', er draget videre, at har avisen The Boston Globe set sig nødsaget til at sige ordentligt farvel og tak for besøget.

Det skriver Sky Sports, der har delt avisens hilsen på X.

- Kære Tartan Army. I kom for VM, men gav os så meget mere.

- I en uge har I forvandlet togstationer til fællessang, Fenway (baseball stadion, red.) til et fodboldstadion og en helt almindelig juni til noget, som vi vil tale om i flere år.

Tartan Army i Boston.
Foto: Joseph Prezioso/AFP/Ritzau Scanpix

- Boston har været vært for mesterskaber, parader og alle mulige slags fejringer. Men vi har aldrig nogensinde været værter for gæster som jer.

- Tak for grinene, sækkepiberne og minderne. VM går videre. Det samme gør sangene, men vi vil aldrig glemme den glæde, som I bragte til byen, skriver The Boston Globe.

Skotland ramler sammen med Brasilien torsdag midnat.

Boston-boss hylder: Behandlede vores hjem som jeres eget

Mest læste

Notifications

Notifikationer