Tysk VM-feber: Så mange millioner ser med Foto: Megan Briggs/AFP/Ritzau Scanpix

Tysk VM-feber: Så mange millioner ser med

Godt nok er kamptidspunkterne ikke ideelle, men tyskerne får stadig set fodbold.

Tysklands fans til VM.
Foto: Megan Briggs/AFP/Ritzau Scanpix

Kampe om aftenen og midt om natten er for samtlige deltagende europæiske nationer en udfordring ved dette års VM.

Det er dog ikke det samme som at sige, at ingen kan eller vil se kampene.

Slet ikke i Tyskland.

Mediet Bild skriver således søndag, at tv-kanalen ZDF i gennemsnit havde 18,26 millioner seere til Tysklands kamp mod Elfenbenskysten sent lørdag aften.

Der bor lige i underkanten af 84 millioner mennesker i Tyskland.

Kampen blev fløjtet i gang lørdag klokken 22.00 dansk tid og sluttede først på den anden side af midnat.

Tidspunktet kunne sagtens have været værre, og mon ikke også det har spillet ind, at de fleste trods alt kan tillade sig at sove lidt længere om søndagen.

Tysklands fans til VM.
Foto: Megan Briggs/AFP/Ritzau Scanpix

Alligevel er det færre seere end til Tysklands åbningskamp, hvor det blev til en storsejr på 7-1 over Curacao. Den kamp blev dog også fløjtet i gang klokken 19.00 dansk tid.

Tyskland blev lørdag aften presset til det yderste af Elfenbenskysten, men endte med at vinde opgøret 2-1 og topper dermed sin gruppe ved VM.

Mest læste

Notifications

Notifikationer