Medie: Nu er der enighed mellem FCK og ny sportsdirektør Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Medie: Nu er der enighed mellem FCK og ny sportsdirektør

Ifølge Bold er FC København og Kristjaan Speakman nået til enighed.

FCK's hold jubler.
Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Det har været længe undervejs.

Tilbage i februar sagde FC København farvel til daværende sportsdirektør Sune Smith-Nielsen.

Siden har man jagtet hans afløser, og udadtil gav man udtryk for, at håbet var at have en ny sportsdirektør på plads den 15. juni, hvor sommerens transfervindue officielt åbnede.

Det havde man ikke - men snart kan snakken efter alt at dømme begraves.

FCK's hold jubler.
Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Tidligere på ugen skrev Tipsbladet, at FCK var tæt på at have en aftale på plads med Kristjaan Speakman.

Nu skriver Bold, at parterne er nået til enighed.

Ifølge mediet er det blot de sidste formaliter, der mangler at komme styr på, inden FCK kan præsentere sin nye sportsdirektør.

Dermed får FCK erfaring direkte fra øverste engelske hylde ind.

Den 47-årige englænder har således senest haft en lignende rolle i Sunderland, hvor han tilbragte seks år og var med til at føre klubben op i Premier League.

Mest læste

Notifications

Notifikationer