Medie: Tidligere OB-cheftræner får nyt job i Danmark
Søren Krog meldes på vej til FC Nordsjælland.

Søren Krogh har stået uden job, siden han fik sparket som cheftræner i OB sidste sommer.
Noget tyder på, at det ændrer sig meget snart.
Ifølge Tipsbladet har han nemlig takket ja til et job som assistenttræner i FC Nordsjælland.
Her skal han erstatte Casper Røjkjær, der taget til norske Frederikstad.
Søren Krogh har angiveligt også haft en mulighed for at fortsætte karrieren i Brøndby, men har valgt at gå med FCN.

Søren Krogh og FC Nordsjælland har da også en fælles fortid.
Den 49-årige træner har således tidligere tilbragt otte år i klubben fra 2011 til 2019.
Her var han først assistenttræner på U19-holdet, inden han senere blev forfremmet til assistenttræner på Superliga-holdet.
Søren Krogh blev ansat som assistenttræner i OB i 2022, inden han i begyndelsen af 2024 blev forfremmet til cheftræner.
FC Nordsjælland
OB
Søren Krogh












