Kåret til årets spiller i 2. Division: Nu lurer tyrkisk klub på ham
Han har været helt ustyrlig i 2. Division i denne sæson. Nu kan han angiveligt være på vej til Tyrkiet.

Han har lavet intet mindre end 16 mål i 29 kampe for AB i denne sæson.
Det var nok til at sikre Milan Silva Rasmussen titlen som årets spiller i 2. Division.
Den 23-årige dansk-brasilianske kantspiller har nemlig haft en stor aktie i, at AB i den kommende sæson skal spille med i 1. Division.
Men det bliver nødvendigvis ikke med Milan Silva Rasmussen, der efter sin flotte sæson tiltrækker sig interesse fra andre klubber.
Ifølge Samsun Haber, der dækker tyrkiske Samsunspor tæt, har Süper Lig-klubben et godt øje til Milan Silva Rasmussen.
Samsunspor skulle angiveligt være meget imponerede over Milan Silva Rasmussens målrige sæson i 2. Division, og mediet melder, at de indledende snakke om et muligt skifte skulle kunne finde sted i nærmeste fremtid.
Artiklen fortsætter efter billedet.

Milan Silva Rasmussen har kontrakt frem til sommeren 2029 med AB.
Campo har talt med Milan Silva Rasmussen, der heller ikke selv udtrykker travlhed over at komme videre fra AB.
Læs mere her:

AB











