– Han bad mig hilse alle spillerne og sige, at han var okay Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

– Han bad mig hilse alle spillerne og sige, at han var okay

Christian Eriksen har leveret en opløftende besked via landsholdslægen Morten Boesen.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Søndag aften fik Christian Eriksen dagens største bifald på stadion, da publikum, spillere og trænere lettet kunne konstatere, at landsholdsprofilen var på benene igen efter at være faldet om.

Landsholdets læge Morten Boesen var hurtigt fremme, og han fortæller via DBU's kommunikationsafdeling om situationen og kommer med en opløftende besked fra den ufrivillige hovedperson.

- Christian har det godt og gik selv fra banen. Som jeg ser det støder pacemakeren, som den skal. Han var kortvarigt væk, men meget hurtigt ved bevidsthed, og vi var hurtigt i kontakt med ham.

Foto: Bo Amstrup/Scanpix 2026

- Nu skal han undersøges yderligere på hospitalet for at finde ud af, hvad der forårsagede hændelsen. Vi er løbende i kontakt med ham og lægerne på sygehuset. Men Christian har det godt, og han bad mig hilse alle spillerne og sige, at han var okay, siger Morten Boesen via DBU's kommunikationsafdeling.

Adskillige spillere fra Danmark såvel som Ukraine var tydeligt berørte og rystede over situationen, som af god grund sendte manges tanker tilbage mod den uhyggelige juni-dag i 2021, hvor Eriksen faldt om med hjertestop i Parken i EM-kampen mod Finland.

Mest læste

Notifications

Notifikationer