AGF tager på Folkemødet for at debattere fodbold
AGF inviterer til to debatter på Folkemødet på Bornholm.

AGF's mesterskabsfejring er forbi.
I stedet er der dømt sommerpause - og transfervindue.
Men mellem ferie og handler har Aarhus-klubben også fundet tid til at deltage på Folkemødet.
Det fremgår af en pressemeddelelse torsdag.
AGF inviterer nemlig til to debatter på Folkemødet, oplyser Aarhus-klubben.
Den ene debat omhandler udenlandske investeringer og nye ejerformer i dansk topfodbold - og hvilken betydning, det har for klubberne.
- Fodboldklubber er en del af deres by og historie, og derfor betyder ejerskabet også noget. Lokalt ejerskab har stort værdi - det oplever vi blandt andet i Aarhus, men der er også argumenter for internationale investorer - og den debat vil vi sammen med en debat om fodboldklubbers sociale ansvar gerne facilitere på Folkemødet, siger AGF's bestyrelsesformand Lars Fournais.

Lars Fournais får til den debat selskab af AGF-direktør Jacob Nielsen, Silkeborg IF-direktør Kent Madsen samt Campos chefredaktør Troels Bager Thøgersen.
Den anden debat omhandler idræt som en vej til job og uddannelse.
Begge debatter finder sted på Folkemødet på Bornholm torsdag den 11. juni.
AGF












