FIFA har ny teknologi med til VM Foto: Diego Vara/REUTERS

FIFA har ny teknologi med til VM

Teknologien i forbindelse med offside er forbedret.

Dommer puster i fløjten.
Foto: Diego Vara/REUTERS

Ingen slutrunde uden lidt ny fodbold-teknologi.

Når bolden inden længe ruller ved VM i USA, Canada og Mexico bliver det med forbedret hjælp til linjedommerne.

Det skriver BBC.

FIFA har nemlig i sinde at introducere avanceret semiautomatisk offside.

Teknologien skulle gerne betyde, at linjedommerne i flere tilfælde kan løfte flaget for offside hurtigere, i stedet for at afvente situationen.

Helt konkret skulle linjedommeren gerne modtage en lyd, hvis en spiller er mere end 10 centimeter offside. En tidligere udgave af teknologien ved klub-VM bidrog kun i tilfælde af offside på mere end 50 centimeter.

Det er dog fortsat linjedommerne, som beslutter hvornår man løfter flaget for offside.

Dommer puster i fløjten.
Foto: Diego Vara/REUTERS

Den nye teknologi kan samtidig kun bidrage ved de mest simple tilfælde af offside, hvor det ikke handler om andet end en spillers position.

I de tilfælde, hvor der skal vurderes i forhold til eksempelvis om en spiller var til gene for en modstander og dermed offside uden at have været i kontakt med bolden, vil det stadig være dommernes vurdering, der skal tages højde for.

Samtidig vil der ifølge BBC være begrænsninger, hvis spillere enten ligger ned eller befinder sig i en stor klynge.

FIFA håber, at den nye teknologi er med til at fjerne nogle af de frustrationer, der kan opstå hos både fans og spillere, og samtidig reducere chancen for skader i situationer, hvor det ikke er nødvendigt at fortsætte spillet, fordi der i mange tilfælde kan vinkes for offside hurtigere.

Mest læste

Notifications

Notifikationer