Svag polsk mester? Niels Frederiksen forstår ikke kritik
Niels Frederiksen forstår ikke kritikken af sit Lech Poznan-mandskab.

34 kampe og 60 point.
Det var, hvad der skulle til for Lech Poznan med danske Niels Frederiksen i spidsen for at blive polsk mester i denne sæson.
Pudsigt nok har det lave antal point medført en form for kritik af danskerens mandskab.
Visse eksperter og medier i Polen anser nemlig Lech Poznan som en 'svag mester'.
Den logik har Niels Frederiksen dog svært ved at følge.
- Jeg forstår godt argumentet, men jeg synes, at det er en smule skørt. Hvorfor kritiserer de os? Hvad med de andre hold?
- Kig på de andre hold. Hvis vi er så dårlige, hvorfor var der så ikke et andet hold, der blev polsk mester? Hvorfor ikke kritisere de hold, der var endnu dårligere end os? Det er lidt fjollet, siger han ifølge Mecze24.

Niels Frederiksen førte også i sidste sæson Lech Poznan til det polske mesterskab - dog med 10 point mere.
- Jeg forstår godt argumentet om det lave antal point, men det er der mange grunde til. I sidste sæson fik vi omkring 70 point, og så 60 i denne sæson, hvilket er lidt lavere end vores forventninger. Men den her sæson var også helt vild på mange måder.














