LIVE: Storklub jagter dansk målmaskine
Følg med i nyheder og rygter om transfers i dansk og international fodbold – Campo holder dig opdateret 24/7.

Det er transfertid i Superligaen, 1. Division og alle vigtige ligaer i verden.
Klubber i Danmark og resten af verden køber, sælger og skriver kontrakter med spillere - og der er fart på i et sommer-transfervindue i 2026, der kan slå transferrekorder.
I Campos LIVE-transferblog opdaterer vi dag for dag og time for time de vigtigste og vildeste nyheder og rygter. Vi holder hver dag øje med alt fra Superligaen til Premier League, La Liga, Serie A, Ligue 1 og Bundesligaen samt de mindre ligaer og rækker.
Her er der transferdeadline i Danmark (klik her)
Har du et godt tip eller en historie, så skriv til: kontakt@campo.dk

Manchester United går på rov i Tottenham
Manchester United har været på rov i Tottenhams ungdomsafdeling.
Således har De Røde Djævle præsenteret den 18-årige kantspiller Tynan Thompson som ny spiller i klubben.
Det oplyses ikke, hvor lang en aftale man har udstyret den unge englænder med.
Journalisten Samuel Luckhurst, som dækker Manchester United tæt, skriver dog, at man har lavet en lignende aftale med Thompson, som man gjorde med Ayden Heaven, da man hentede ham i Arsenal.
Dermed har United altså lovet, at kantspilleren løbende vil blive integreret på førsteholdet.
Derudover skriver Luckhurst, at United betaler en samlet pakke på otte millioner pund, svarende til omkring 70 millioner danske kroner, hvoraf halvdelen dog afhænger af bonusser, som knytter sig til bedrifter på Uniteds førstehold, mens Tottenham også har sikret sig en videresalgsklausul på 15 procent.

West Ham
Danmark
Tottenham Hotspur
Manchester United












