LIVE: Lejer Superliga-talent til 1. Division
Følg med i nyheder og rygter om transfers i dansk og international fodbold – Campo holder dig opdateret 24/7.

Det er transfertid i Superligaen, 1. Division og alle vigtige ligaer i verden.
Klubber i Danmark og resten af verden køber, sælger og skriver kontrakter med spillere - og der er fart på i et sommer-transfervindue i 2026, der kan slå transferrekorder.
I Campos LIVE-transferblog opdaterer vi dag for dag og time for time de vigtigste og vildeste nyheder og rygter. Vi holder hver dag øje med alt fra Superligaen til Premier League, La Liga, Serie A, Ligue 1 og Bundesligaen samt de mindre ligaer og rækker.
Her er der transferdeadline i Danmark (klik her)
Har du et godt tip eller en historie, så skriv til: kontakt@campo.dk

Mourinhos vilde comeback meldes på plads
Der er lagt i kakkelovnen til et gensyn af de helt store denne sommer.
José Mourinho er gennem efterhånden længere tid blevet sat i forbindelse med et skifte til Real Madrid.
Mandag lyder det nu fra flere journalister og medier, blandt andre transferjournalisten Ben Jacobs, at portugiseren har indgået en aftale med den spanske storklub.
De skulle være nået til enighed om en aftale af to års varighed.
Real Madrid bliver derfor nødt til at købe ham fri af Benfica, hvor han har gjort sig som cheftræner i denne sæson.
Der menes ikke at være blevet skrevet under på noget endnu, men detaljerne er altså på plads.
José Mourinho forlod Real Madrid for 13 år siden efter tre år i spidsen.

Danmark
Tottenham Hotspur
West Ham
Real Madrid
José Mourinho












