LIVE: Simpel matematik – her skal FCK forstærkes
Følg med i nyheder og rygter om transfers i dansk og international fodbold – Campo holder dig opdateret 24/7.

Det er transfertid i Superligaen, 1. Division og alle vigtige ligaer i verden.
Klubber i Danmark og resten af verden køber, sælger og skriver kontrakter med spillere - og der er fart på i et sommer-transfervindue i 2026, der kan slå transferrekorder.
I Campos LIVE-transferblog opdaterer vi dag for dag og time for time de vigtigste og vildeste nyheder og rygter. Vi holder hver dag øje med alt fra Superligaen til Premier League, La Liga, Serie A, Ligue 1 og Bundesligaen samt de mindre ligaer og rækker.
Her er der transferdeadline i Danmark (klik her)
Har du et godt tip eller en historie, så skriv til: kontakt@campo.dk

Simpel matematik - her skal FCK forstærkes
FC København knuste søndag Randers FC med 0-4 på udebane.
Men det er ikke ensbetydende med, at alt er 100 procent på plads i den danske hovedstadsklub.
Cheftræner Bo Svensson har før påpeget, at han godt kunne tænke sig et par kantspillere mere til truppen. Med to uger tilbage af transfervinduet er det fortsat holdningen.
– Jeg synes jo, at vi frem for alt på kantpositionerne er tyndt besat. Vi har mistet to spillere, uden at få nogen ind.
– Vi spiller med to kanter, så matematikken er jo ret enkel; vi skal kigge på den position specifikt, siger Bo Svensson til Campo og øvrige fremmødte medier i Randers.
FC København har solgt til Elias Achouri, mens Jordan Larsson også er så godt som videre.
Det efterlader Robert som klubbens stort set eneste rendyrkede offensive kantspiller.

Danmark
Tottenham Hotspur
West Ham
FC København













