Tag jer sammen: Maskerede AGF-fans ‘buhet ud’
Størstedelen af AGF’s fans havde ikke meget tilovers for de tilhængere, der brød ind på banen.

Egentlig burde der være vild jubel og intet andet, da slutfløjtet lød på Ceres Park Vejlby søndag aften.
AGF bankede nemlig Viborg FF med 6-2 i sæsonens sidste kamp. Nu skal der overrækkes pokal og medaljer.
Men jublen forvandlede sig hurtigt til pift og buhråb.
Årsagen bag er, at det lykkedes en gruppe AGF-tilhængere iført masker og med romerlys at tiltvinge sig vej ned til banen.

Det var dog ikke noget, der faldt i god jord hos de øvrige AGF-fans.
Pift og buhråb blev efter kort tid byttet ud med en spritny slagsang med det simple budskab "tag jer sammen".
Du kan se og høre, hvordan det udviklede sig, i videoen nedenfor:
AGF












