Dalsgaard glad for personlig hæder, men: En anden ‘pris’ er vigtigere Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Dalsgaard glad for personlig hæder, men: En anden ‘pris’ er vigtigere

Henrik Dalsgaard vil hellere vinde Superligaen.

Henrik Dalsgaard under AGF's kamp mod FC Midtjylland.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Henrik Dalsgaard er lørdag blevet kåret til månedens spillerne i Superligaen for april.

Prisen blev overrakt under en AGF-træning af anfører Patrick Mortensen.

I den forbindelse blev der lidt kækt stillet spørgsmålstegn ved, om Henrik Dalsgaard med sine 36 år mon er den ældste til at vinde 'Månedens Spiller' i Superligaen nogensinde.

Men der var også tid til mere alvorlige toner.

Da Henrik Dalsgaard blev overrakt prisen, var det nemlig hans tur til at holde en lille tale foran holdkammeraterne.

Og han drømmer om mere end 'bare' personlig hæder.

- Jeg tror ikke, at jeg nogensinde før har vundet en personlig pris i min karriere. Men selvom jeg er virkelig, virkelig glad for den her, så er der en meget større pris, som jeg hellere vil have efter sæsonen.

- Så lad os kæmpe til det sidste, og så kan vi forhåbentlig tage det store trofæ sammen, siger han i en video på AGF's Instram-profil med reference til trofæet for at vinde det danske mesterskab.

Henrik Dalsgaard under AGF's kamp mod FC Midtjylland.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

AGF ligger aktuelt á point med FC Midtjylland med tre runder tilbage.

Søndag aften tager Henrik Dalsgaard og resten af Aarhus-klubben imod Sønderjyske på Ceres Park Vejlby.

Mest læste

Notifications

Notifikationer