Brøndby har identificeret gerningsmand Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Brøndby har identificeret gerningsmand

Brøndby IF har uddelt en længere karantæne i forbindelse med den straf, som klubben lørdag har modtaget.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Sydsiden Øvre lukkes ned til hjemmekampen den 10. maj mod AGF.

Samtidig er der landet en bøde på 70.000 kroner i Brøndby IF's indbakke.

Det er Fodboldens Disciplinærinstans, der på baggrund af hjemmekampen mod FC Midtjylland den 12. april har tildelt Brøndby IF de to straffe.

Brug af pyroteknik, kampforsinkelse og ikke mindst et romerlys kastet ned på banen er de bærende årsager til, at Brøndby IF er blevet ramt.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Brøndby IF oplyser, at man har fundet frem til den gerningsmand, der kastede et romerlys ind på banen.

En handling, som klubben slår særligt hårdt ned på i lørdagens udmelding.

- Brøndby IF tager afstand fra brugen af pyroteknik og beklager kampens forsinkelser.

- Episoden, hvor et romerlys blev kastet på banen midt under en kamp, var en grov tilsidesættelse af hensynet til andres sikkerhed og helbred, lyder det blandt andet.

Superliga-klubben oplyser videre, at man har overleveret bevismateriale til politiet og samtidig har tildelt gerningsmanden en karantæne af to års varighed.

Mest læste

Notifications

Notifikationer