Brøndby-gyser på vej: Ender, hvor vi fortjener Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Brøndby-gyser på vej: Ender, hvor vi fortjener

Brøndby IF har ikke råd til et nederlag mod FC Nordsjælland.

Steve Cooper under Brøndby IF's kamp mod Sønderjyske.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Tre runder tilbage - det er nu, at tabellen så småt begynder at tage sin endelige form.

Det betyder blandt andet, at Brøndby IF ikke har råd til at tabe fredagens kamp mod FC Nordsjælland.

I hvert fald ikke med klubbens ambitioner og drømme om både bronze og europæisk fodbold.

En sejr til Farum-klubben vil nemlig betyde, at Brøndby i de sidste to runder ikke kan nå at indhente FCN.

Brøndby-cheftræner Steve Cooper er indforstået med situationen, men tager den alligevel med ophøjet ro.

- I sidste ende når sæsonen er omme, så er den position du ender med i tabellen også den, som man fortjener.

- Vi ved, hvad der er på spil i kampen, og det skal også bidrage til motivationen. Vi skal virkelig jagte en stærk præstation, og koncentrere os om det vi skal gøre for at være på vores bedste. Gør vi det, så giver vi os selv en chance for at vinde kampen, siger han til Viaplay.

Steve Cooper under Brøndby IF's kamp mod Sønderjyske.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

FC Nordsjælland indtager aktuelt tredjepladsen med fire point ned til Brøndby IF.

Viborg FF ligger mellem dem på fjerdepladsen med et hul på to point til begge fredagens duellanter.

Opgøret mellem Brøndby IF og FC Nordsjælland fløjtes i gang fredag klokken 19.00 på Brøndby Stadion.

Mest læste

Notifications

Notifikationer