Cooper vil ikke acceptere det: Smertefuldt at se Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Cooper vil ikke acceptere det: Smertefuldt at se

Steve Cooper er ikke tilfreds med det han så fra sine spillere søndag.

Steve Cooper under Brøndby IF's kamp mod Sønderjyske.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Bedst som man troede, at Brøndby IF langt om længe var kommet tilbage på sporet, fik cheftræner Steve Cooper og resten af klubben en mavepuster i Haderslev søndag.

Et 3-0-nederlag mod Sønderjyske, som man ellers nedlagde med hele 6-0 bare ni dage tidligere på Brøndby Stadion.

En sådan kamp lander naturligvis ikke i god jord hos waliseren.

Det slår han fast over for Viaplay.

- Det var den forkerte attitude og forkerte tilgang. Alle gode præstationer er bygget på vilje og lysten til at vinde. Glem taktikker og planer, hvis du ikke er villig til at kæmpe, så vinder du ingen kampe. Og det var vi næstbedst til.

- Det var smertefuldt at se. Vi kan analysere på det hele, men sidder den del ikke i skabet, så har man ingen chance for at vinde.

- Jeg kommer til at være meget tydelig omkring det der skete i dag, når jeg ser dem (spillerne, red.) på træningsanlægget. Vi kommer ikke videre fra den her kamp, før vi har kigget det grundigt igennem med spillerne, for de skal se de her ting. De får det at vide, og jeg accepterer det ikke, siger han.

Steve Cooper under Brøndby IF's kamp mod Sønderjyske.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Nederlaget betyder for Brøndby IF's vedkommende, at man indtager femtepladsen med fire runder igen.

Steve Cooper og kompagni har fire point op til FC Nordsjælland på trejdepladsen.

Mest læste

Notifications

Notifikationer