LIVE: Endnu en VM-landstræner fyret
Her er nyhedsoverblikket fra klub- og landsholdsfodbold i Danmark og udlandet.

Hvad sker der i fodboldverdenen i Superligaen, på landsholdet og i udlandet?
Campo holder dig opdateret om dagens største begivenheder i fodbold og giver dig overblikket.
Superligaen, landsholdene, divisionerne, Premier League, Champions League og de andre store turneringer – Campo har det, du skal vide.

Bliver slagtet for at overgive sig til Superliga-spillere
England kommer på 1-1 ved et flot mål af Jude Bellingham efter en første halvleg i Miami, hvor Andreas Schjelderup har scoret et pragtmål, Alexander Sørloth har været en håndfuld for Englands forsvar, og englænderne kun i de sidste minutter af halvlegen fandt det gode spil frem.
– England skal prise sig lykkelig for den udligning ved Jude Bellingham, for den kom ud af ingenting, lyder vurderingen fra Campos chefredaktør Troels Bager Thøgersen.
– Englænderne så skidt ud efter Norges føringsmål og sådan set også minutterne før, hvor både Alexander Sørloth og Andreas Schjelderup var farlige og England tydeligvis havde enorm respekt for Erling Haaland.
– De bliver slagtet i den engelske presse for at overgive sig til Superliga-spillere og et norsk hold, der spiller for spiller ikke er nær så stærkt som England. Det kan de få afblæst i anden halvleg ved at vinde sikkert, men jeg forstår godt, hvorfor mine engelske kolleger har været nervøse for den engelske forsvarskæde i dagene op til kampen, siger Troels Bager Thøgersen.

England
Norge












