Dropper Moukoko: Derfor vælger FCK-boss ‘Corner’
Youssoufa Moukoko er gledet ud af FC Københavns startellever til søndagens kamp i Vejle.

Youssoufa Moukoko et hattrick, da han startede inde i Bo Svenssons debut som FCK-cheftræner.
Siden startede han også inde i 1-2-sejren ude mod Randers FC, men blev skiftet ud undervejs.
Søndag tager han plads på bænken fra første fløjt.
I stedet har Bo Svenssons valgt at stille med Andreas Cornelius og Viktor Claesson fremme.
Forud for startfløjt forklarer FCK-cheftræneren sine overvejelser bag beslutningen.
Det gør han over for Viaplay.
- Det er klart, at der er stor forskel på om 'Muki' eller Cornelius spiller deroppe. Det er vidt forskellige spillertyper.
- Nu har vi en kamp i dag, og så spiller vi igen på onsdag. Vi ved alle, at med 'Corners' skadeshistorisk skal man se på, hvor han passer bedst. I dag har banen - for at være venlig - ikke verdens bedste beskaffenhed. Man kunne godt forestille sig, at de evner, som Corner har, kan komme bedre i spil på en udfordring som den, vi har i dag, siger Bo Svensson.

FCK-cheftræneren slår i samme ombæring fast, at Youssoufa Moukoko bestemt har niveauet til at starte inde:
- Det har han jo. Ellers var han jo eksempelvis ikke startet inde mod Silkeborg. Men det gælder om, at de skal spille nogle positioner, hvor deres styrker kommer til udtryk, siger Bo Svensson og tilføjer, at han sagtens kan se en fremtidig konstellation bestående af både Youssoufa Moukoko og Andreas Cornelius fra start.
FC København ramler sammen med Vejle Boldklub klokken 18.00.
FC København
Randers FC












