Real Madrid-legende er død Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Real Madrid-legende er død

Real Madrid-legenden José Emilio Santamaría er død.

Real Madrids fans under Champions League-kampen mod Bayern München.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Real Madrid har mistet en af sine legender.

Den spanske storklub oplyser således på sin hjemmeside, at José Emilio Santamaría er død.

Han beskrives af Real Madrid som "en af vores største legender i klubben og hele fodboldens verden".

José Emilio Santamaría kom til Real Madrid fra uruguayanske Club Nacional de Football i 1957.

Siden tilbragte han ni sæsoner i den spanske kongeklub.

- Santamaría vil altid blive husket som et af de store symboler i vores klub. Han var en del af et hold, der vil blive husket af alle Madrid-fans og alle fodboldfans verden over.

Real Madrids fans under Champions League-kampen mod Bayern München.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

- Sammen med Di Stéfano, Puskás, Gento og Kopa, begyndte det hold at opbygge myten om Real Madrid. Santamaría var altid et eksempel på vores klubs værdier, og indtil hans sidste øjeblik var Real Madrid hans livs store passion, siger Real Madrid-præsident Florentino Perez.

José Emilio Santamaría var i sin tid i Real Madrid med til at vinde forgængeren til Champions League fire gange. Dertil blev det også til hele seks LaLiga-titler og en enkelt Copa del Rey. Han nåede 337 kampe i klubben.

I 1954 spillede han VM-slutrunden i Schweiz for Uruguay, mens han i 1962 deltog ved VM i Chile for det spanske landshold.

Siden begyndte han sin trænerkarriere i Real Madrids ungdomssystem, inden han blandt andet nåede syv sæsoner i spidsen for Espanyol. Ved VM 1982 var han landstræner for Spanien.

Han blev 96 år gammel.

Mest læste

Notifications

Notifikationer