Tragedie: Talent dræbt i væbnet røveri Ghanesisk fodbold er hårdt ramt af dødsfaldet. Her et billede fra en tidligere landskamp. Foto: Siphiwe Sibeko/REUTERS

Tragedie: Talent dræbt i væbnet røveri

En 20-årig spiller fra den ghanesiske topklub Berekum Chelsea er blevet skudt og dræbt i et røveri mod holdbussen.

Ghanesisk fodbold er hårdt ramt af dødsfaldet. Her et billede fra en tidligere landskamp. Foto: Siphiwe Sibeko/REUTERS

20-årige Dominic Frimpong fra den ghanesiske topklub Berekum Chelsea er død, efter han blev skudt under et væbnet røveri søndag aften.

Røveriet skete, da Berekum var på vej hjem efter en kamp i Ghanas bedste række.

Her skød maskerede røvere ifølge ghanesiske medier efter bussen, da chaufføren bakkede for at slippe væk fra den vejspærring, røverne havde lavet.

Det var i den forbindelse, 20-årige Frimpong blev ramt og altså har mistet livet.

Ghanesisk fodbold er hårdt ramt af dødsfaldet. Her et billede fra en tidligere landskamp. Foto: Siphiwe Sibeko/REUTERS

- Episoden har sendt chokbølger gennem hele landets fodboldfamilie. Det ghanesiske forbund sender dybfølte kondolencer til den afdødes familie, hans holdkammerater, staben, lederne og alle andre hos Berekum Chelsea i denne ekstremt svære tid.

- Tragedien er ikke kun et enormt tab for Berekum Chelsea men også for ghanesisk fodbold som helhed. Dominic var et lovende talent, og hans dedikation og passion for spillet var indbegrebet af ånden i vores liga, skriver det ghanesiske fodboldforbund i en pressemeddelelse.

Myndighederne i Ghana jagter gerningsmændene.

Mest læste

Notifications

Notifikationer