FCK-profil roser Moukoko: Måske havde han brug for modgang Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

FCK-profil roser Moukoko: Måske havde han brug for modgang

Youssoufa Moukoko får store roser fra en af FCK-holdkammeraterne.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Youssoufa Moukoko fik i den forgangne weekend bevist, at fodboldtalentet er unægteligt.

Med et hattrick i FC Københavns 7-0-afklapsning af Silkeborg IF fik den unge angriber tiltrængt succes i FCK-trøjen efter en svær sæson.

Moukoko har tidligere i karrieren haft succes hos Borussia Dortmund fra en ung alder, men endte efter et par svære år i FCK.

Mohamed Elyounoussi roser det tyske kæmpetalent, der også har haft en del modving i FCK.

- Det er fantastisk. Han er en mand, der ikke har fået alt for mange chancer, men jeg må sige, at han er en virkelig professionel spiller. Han er en, der yder lidt ekstra, og der bor noget specielt i ham.

- Han har noget x-faktor. Han har måske haft lidt brug for noget modgang for at komme tilbage. For han har uden tvivl det rigtige mindset til at komme ud af det igen, siger Mohamed Elyounoussi om Youssoufa Moukoko til Viaplay.

Se interviewet med Mohamed Elyounoussi øverst i artiklen.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

21-årige Moukoko, der står noteret for to A-landskampe for det tyske landshold, kom til FC København i sommer.

Her står han noteret for 36 kampe på tværs af forskelige turneringer, hvor det er blevet til 14 kasser.

Youssoufa Moukoko var nok engang i aktion, da FC København søndag aften vandt 2-1 mod Randers FC.

Læs mere om den kamp her:

Uskøn affære i Randers: FCK tager vigtig sejr til sidst

Mest læste

Notifications

Notifikationer