Er løbet kørt for Vejle? Det mener profil ikke endnu Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Er løbet kørt for Vejle? Det mener profil ikke endnu

Mikkel Duelund er ikke klar til at kaste håndklædet i ringen, selvom Vejle nu har ti point op til redning i Superligaen.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
| Monjasa Park | 13 apr 2026-19.00
FC Fredericia
v v t v t
2 : 2
1.05
xG
1.23
Slut
Vejle Boldklub
u t u u u
F. Winther
24'
F. Etim
58'
C. Gammelgaard
48'
Mikkel Duelund
52'

Ti point op til overlevelse med 18 point tilbage at spille om.

Vejle Boldklubs muligheder for at sikre en ny sæson i Superligaen led et stort knæk mandag aften, da klubben fra Nørreskoven spillede 2-2 mod FC Fredericia efter en intens affære.

Dermed ser det efterhånden meget, meget svært ud for vejlenserne, men målscorer Mikkel Duelund er ikke klar til at kaste håndklædet i ringen endnu.

Det fortæller Duelund efter kampen til TV2 Sport.

- Nej, det er det jo ikke [om løbet er kørt for Vejle]. Matematisk er det ikke kørt endnu, men hvis vi bliver ved med at spille uafgjort, så kører det på et tidspunkt. Vi har fået sat en prop i og vi leverer noget, hvor vi ikke taber, men det kommer for sent, siger Mikkel Duelund til TV2 Sport og fortsætter:

- Vi har ikke råd til at gå og hænge med mullen. Nu er der seks kampe igen, og vi skal ud og levere endnu. Vi skulle bruge tre point. Det er ikke nok det her. Det er specielt bittert, fordi vi fik så god en start på anden halvleg efter at have været bagud., siger Vejle-profilen.

Mikkel Duelund fik ellers bragt Vejle foran med 2-1 kort inde i anden halvleg, men et mål fra Fredericias Friday Etim betød, at kampen endte uden vinder.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Super-sub blev også særligt afgørende for, at Vejle kom fra Fredericia med et point.

Læs mere om kampen her:

Så forstår man bedre, at Brøndby vil have fingrene i ham!

Mest læste

Notifications

Notifikationer