AGF’er skal til VM: Et fantastisk udstillingsvindue
Sommerens VM kan potentielt blive afgørende for Kevin Yakobs fremtid i AGF.

Til sommerens VM-slutrunde er der en god chance for, at AGF vil være repræsenteret.
Kevin Yakob og Irak bookede i starten af måneden den allersidste billet til VM, da man spillede sig forbi Bolivia med en 2-1-sejr.
Såfremt AGF-profilen holder sig skadesfri er der dermed en stor sandsynlighed for, at han skal med til Nordamerika, og det kan måske bane vejen for et stort skifte, indrømmer han i et interview med det svenske medie FotballTransfers.com.
- Det er selvfølgelig et fantastisk udstillingsvindue. Jeg håber, jeg kan være med til at bidrage og udfordre mig selv mod de største stjerner. Det er noget, man har drømt om, siden man var en lille dreng, siger AGF'eren til mediet.
I interviewet uddyber Yakob, at han er glad i AGF, men at han samtidig holder sine muligheder åbne.

Midtbanespilleren, der har kontraktudløb i Aarhus i 2027, blev i starten af året sat i forbindelse med Qarabag FK af selvsamme medie.
Yakob kom til AGF fra IFK Göteborg i 2022.

AGF
Kevin Yakob













