Skidt forvarsel? Danskerklub smadrer drøm for ‘ny nordmand’ Foto: Murad Sezer/REUTERS

Skidt forvarsel? Danskerklub smadrer drøm for ‘ny nordmand’

Statsborgerskabet kom på et pudsigt tidspunkt.

Foto: Murad Sezer/REUTERS

Fredag fik Bodø/Glimt-målmand Nikita Haikin norsk statsborgerskab.

Lørdag bombede mesterholdet Viking - anført af danske Peter Christiansen - målmanden i sænk i en stensikker 5-0-sejr.

Dermed kunne den tidligere russiske målmand næppe have fået en dårlige debut som ny norsk statsborger, og det kan vise sig at være dårligt nyt for Haikin.

Ifølge TV 2 Norge er Haikin nemlig i allerhøjeste grad i betragtning til en plads i landstræner Ståle Solbakkens norske VM-trup, og i mediets egen rundspørge svarer hele 70 procent, at Haikin bør være Solbakkens førstevalg til pladsen i målet.

- Han skal selvfølgelig direkte ind i truppen, lød det fredag fra TV 2 Norges ekspert - den tidligere Hobro-forsvarsspiller Yaw Amankwah, der under et døgn senere måtte delvist revidere sine udtalelser.

Foto: Murad Sezer/REUTERS

- Jeg er lige så chokeret som alle andre.

- Det er ikke nogen god ansøgning fra Haikin. Ståle Solbvakken er nok ikke imponeret, lød det efter 5-0-afklapsningen fra Yaw Amankwah.

Nikita Haikin kan meget vel vise sig at presse OB-målmand Viljar Myhre ud af Ståle Solbakkens VM-trup, hvor konkurrenterne desuden er Ørjan Nyland, Egil Selvik og Mathias Dyngeland.

Ståle Solbakken har tidligere udtalt, at Nikita Haikin selvfølgelig vil blive vurderet på lige fod med andre spillere med norsk pas.

For at kunne repræsentere Norgem vil FIFA skulle godkende Haikins landsholdsskifte - en godkendelse, der ikke ventes at give problemer.

Dansker sætter gang i voldsom nedsabling af Bodø/Glimt

30-årige Nikita Haikin har tidligere repræsenteret Rusland på ungdomsniveau, og i 2021 sad han på bænken i to af Ruslands VM-kvalifikationskampe uden dog at få spilletid, og det betyder, at han ikke er låst til Rusland i FIFA-sammenhæng.

Nikita Haikin er født i Israel, men han har boet i Norge siden 2019. Han er desuden forlovet med en nordmand, og med fredagens statsborgerskab kan Haikin prale af ikke mindre end fire nationaliteter. Foruden norsk og russisk har han også både israelsk og britisk pas.

Mest læste

Notifications

Notifikationer