Selvsikker Maguire: Jeg er en af verdens bedste Foto: Phil Noble EDITORIAL USE ONLY.NO USE WITH UNAUTHORIZED AUDIO, VIDEO, DATA, FIXTURE LISTS, CLUB/REUTERS

Selvsikker Maguire: Jeg er en af verdens bedste

Manchester United-spilleren er ikke i tvivl om, at han hører til blandt verdenseliten af forsvarsspillere.

Manchester Uniteds Harry Maguire
Foto: Phil Noble EDITORIAL USE ONLY.NO USE WITH UNAUTHORIZED AUDIO, VIDEO, DATA, FIXTURE LISTS, CLUB/REUTERS

Harry Maguires Manchester United-tid har ikke altid været lige let.

Den engelske landsholdstopper har - måske en smule ufortjent - ad flere omgange været voldsomt udskældt for sine præstationer i den røde trøje.

Ikke desto mindre har den engelske storklub tidligere i april valgt at forlænge stopperens aftale med klubben, så den nu løber til minimum 2027.

Og det er der er god grund til. I hvert fald hvis man spørger Harry Maguire selv.

Manchester United-stopperen mener i hvert fald, at han hører til blandt verdenstoppen, når det kommer til forsvarsspillere.

Det fortæller han i et interview med BBC.

Og det er faktisk ikke kun i det defensive arbejde, at Maguire ifølge ham selv er blandt verdens bedste.

Manchester Uniteds Harry Maguire
Foto: Phil Noble EDITORIAL USE ONLY.NO USE WITH UNAUTHORIZED AUDIO, VIDEO, DATA, FIXTURE LISTS, CLUB/REUTERS

- Jeg tror stadig, selv i min alder, at jeg uden tvivl er en af de bedste forsvarsspillere i verden i begge felter, siger han og uddyber:

- Jeg mener ikke rigtig, det er til diskussion; at jeg kan være virkelig effektiv senere i kampene, uanset om man forsøger at holde fast i en føring eller jagter en udligning.

Under cheftræner Erik ten Hag ledelse fik Harry Maguire endda frataget anførerbindet hos De Røde Djævle, men det er den engelske stoppers mentale styrke, som gør, at han stadig er at finde i Manchester United, fortæller han.

- Jeg holdt bare hovedet koldt. Jeg har stor selvtillid, og endnu vigtigere, en tro på, at jeg er en topspiller. Det er det, der hjælper mig, når det er svært, lyder det fra Harry Maguire.

Du kan læse mere om hans kontraktforlængelse med klubben herunder.

Officielt: Manchester United forlænger med Maguire

Mest læste

Notifications

Notifikationer