Mægtige Bayern slår ny rekord i magtdemonstration
Bayern München vandt 4-0 over FC St. Pauli, og fik dermed forbigået rekorden for flest scoret mål i en Bundesliga-sæson.

Der findes næppe et bedre hold end Bayern München lige nu.
I rekordbogen findes der ikke, for det tyske storhold har nemlig slået deres egen rekord for flest scoret mål i en Bundesliga-sæson.
Den tidligere rekord var på 101 mål, sat af Bayern München i sæsonen 1971/1972. Før aftenens kamp havde Bayern scoret 100 mål i Bundesligaen, og skulle derfor kun bruge et mål for at tangere den.
Se highlights øverst i artiklen.
Der skulle gå ni minutter, og så havde Jamal Musiala scoret til 1-0. Rekorden var tangeret. Vi skulle dog helt ind i anden halvleg før at rekorden blev slået.
Leon Goretzka og Michael Olise fik scoret til henholdsvis mål nummer 102 og 103, og rekorden var nu slået. Bayern havde samtidig en føring på 3-0, som klubben ikke burde kunne sætte over styr.
Bayern München var ikke færdige, og den udlejede Chelsea-angriber, Nicolas Jackson, prikkede bolden i kassen til 4-0.

For at gøre ondt værre for nedrykningstruede St. Pauli fik Raphael Guerreiro scoret til 5-0, og mægtige Bayern München er nu oppe på 105 scoret mål i en Bundesliga-sæson.
Med fem kampe tilbage i sæsonen, så har Bayern München lagt sig i spidsen med et forspring på hele 12 point, og kan i næste runde sikre sig mesterskabet.
Førerholdet fik dog også hjælp af den tidligere landstræner Kasper Hjulmand, da de besejrede Dortmund tidligere på aftenen.
Læs mere her:

Bayern München














