Panik i Arsenal? “Gjorde mange mærkelige ting”
Mikel Arteta ærgrer sig gevaldigt oven på lørdagens fiasko.

Han har efterhånden prøvet det nogle gange.
Mikel Arteta har de sidste tre sæsoner endt Premier League-sæsonen som nummer to, men i år har det set ganskende lovende ud i forhold til at sikre guldet.
Nu begynder det dog at vakle gevaldigt for The Gunners, som har tabt tre ud af sine seneste fire kampe i alle turneringer efter lørdagens 1-2-nederlag til Bournemouth.
Det falder ikke i god jord hos Mikel Arteta, som beskrev sine følelser efter kampen.
- Det er ekstremt skuffende. Det er et kæmpe slag i ansigtet, og nu handler det om, hvordan vi reagerer. De (Bournemouth, red.) skal have kredit, for måden de spillede på. Der er en grund til, at de ikke har tabt i 11 kampe.

- Den første mulighed, de havde for at angribe feltet, var en afretning, en virkelig dårlig defensiv aktion, og det kostede os et mål. Det er noget, vi skal håndtere følelsesmæssigt. Vi forsøgte at komme tilbage og lægge pres på dem, vi scorede på et straffespark, og så forventer man en anden kamp.
- Men vi gjorde mange mærkelige ting i dag, fortæller Mikel Arteta ifølge Sky Sports.
Med nederlaget begynder Arsenals gulddrømme at krakelere. Det kan du læse mere om her:

Arsenal
Bournemouth
Mikel Arteta












