Hjulmand efter sejr på svær udebane: Starter for dårligt Foto: Ina Fassbender/AFP/Ritzau Scanpix

Hjulmand efter sejr på svær udebane: Starter for dårligt

Kasper Hjulmands tropper tog på Signal Iduna Park og fik tre uhyre vigtige point.

Kasper Hjulmand står med knyttede næver, og peger dem op i luften.
Foto: Ina Fassbender/AFP/Ritzau Scanpix

I jagten på en top-4 placering skal Kasper Hjulmands tropper skrabe så mange point til sig som muligt.

Det gælder også når modstanderne kæmper om titlen som tysk Bundesliga-vinder. Her til aften vandt Hjulmand og Leverkusen 1-0 over Dortmund, da de gæstede Signal Iduna Park.

Kampen startede ikke godt for Bayer Leverkusen, men de fik rettet op på det, og det blev essentielt for sejren at de begyndte at sætte sig på spillet.

Det fortæller Kasper Hjulmand til Viaplay efter kampen.

- Vi starter for dårligt, for passivt og forsvarer os for meget. Jeg synes at nøglen var da vi begyndte at spille os ud af problemerne, og får gang i vores rotationer. Det var helt klart nøglen i spillet, at vi begyndte at være mere på bolden, fortæller Kasper Hjulmand til Viaplay.

- Spiller til nul og får tre point i Dortmund på det her tidspunkt, hvor tingene skal afgøres. Det var et stort push for os, tilføjer han.

Se interviewet øverst i artiklen.

Kasper Hjulmand står med knyttede næver, og peger dem op i luften.
Foto: Ina Fassbender/AFP/Ritzau Scanpix

- Vi skal være glade og spiller langt hen ad vejen en god, moden fodboldkamp selvom vi har utrolig mange unge spillere der får nogle erfaringer, så alt i alt er vi glade i dag, afslutter han.

Med sejren bringer Leverkusen sig op på femtepladsen i Bundesligaen, og de er nu kun et point fra en plads i top-4.

Værsgo, Bayern! Hjulmand tæt på at forære mesterskabet

Mest læste

Notifications

Notifikationer