Fuser efter dramatiske døgn: Horsens og Hillerød i deler
De to mandskaber kunne ikke knække hinanden i lørdagens tidlige opgør.

Der har ikke skortet på drama omkring Horsens de seneste dage.
Her er Patrick Olsen blevet sat af holdet hos Den Gule Fare, som har degraderet spilleren til klubbens U19-hold, og midtbanespilleren var da selvsagt heller ikke at finde i truppen hos Horsens lørdag.

Helt det samme drama fik vi dog ikke i Hillerød lørdag, hvor hverken hjemmeholdet eller Horsens formåede at komme på scoringstavlen.
Kampen var den nyslåede AC Horsens-spiller Adrian Justinussens første imod netop Hillerød, som han skiftede fra i vinterens transfervindue.
Men hverken ham, eller de andre offensive kræfter på banen, havde dog taget målstøvlerne med i dagens anledning.
Det blev nemlig lidt af en langgaber mellem de to hold, som ikke for alvor formåede at blive farlige lørdag eftermiddag.
Resultatet betyder, at Horsens øjeblikket indtager oprykningsspillets sjetteplads lige efter Kolding IF.
Hillerød, derimod, glippede med dagens deler muligheden for at rykke op på rækkens andensplads, som i øjeblikket er besat af Esbjerg fB efter deres sejr over Hvidovre fredag.

AC Horsens
Hillerød Fodbold











