FCN-træner erkender: Profil er nok tabt til sommer Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

FCN-træner erkender: Profil er nok tabt til sommer

Ghanesiske Caleb Yirenkyi har masser af bejlere, og Jens Fønsskov Olsen tror da heller ikke på, at stjerneskuddet er at finde i klubben efter sommerferien.

FC Nordsjællands Caleb Yirenkyi mod AGF
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

📍 Campo på Ceres Park Vejlby

Det skorter ikke på bejlere til FC Nordsjællands helt store stjerneskud.

20-årige Caleb Yirenkyi har nemlig gang i en monstersæson for Farum-klubben, hvor den ghanesiske landsholdsspiller også fredag viste sig flot frem mod titelaspiranterne fra AGF.

Og FC Nordsjælland-cheftræer Jens Fønsskov Olsen erkender da også blankt, at han ikke regner med at se kometen i klubben efter sommerferien.

Det er på midtbanen, at Caleb Yirenkyi normalt gør sig, men i foråret har ghaneseren mest af alt ageret venstre stopper i nordsjællændernes tremandsforsvar.

Den opgave har schweizerkniven Yirenkyi dog løst til UG, og det er ikke noget, der kommer bag på Jens Fønsskov Olsen.

Det fortæller han til Campo og den resterende skrevne presse i kølvandet på 1-1-resultatet fredag aften.

FC Nordsjællands Caleb Yirenkyi mod AGF
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

- Han er jo bare en dygtig spiller, og det er han jo næsten uanset, hvor på banen, man sætter ham. Han har et meget højt niveau for Superligaen, så vi nyder at have ham lidt endnu, lyder det fra FC Nordsjælland-træneren.

Premier League-klubber som Brighton og Bournemouth er tidligere blev meldt interesserede i Yirenkyi, og Jens Fønsskov Olsen har da heller ikke nogen forventning om, at det ghanesiske stjerneskud er at finde i klubben efter sommerferien.

- Nej det tror jeg ikke. Det ville overraske mig. Han vokser ud af det her, for han er virkelig en dygtig spiller, lyder det fra Jens Fønsskov Olsen.

Caleb Yirenkyi har i denne sæson repræsenteret FC Nordsjælland ved 28 lejligheder, hvor det er blevet til to mål og fem assists for midtbanespilleren.

Han er desuden noteret for ti optrædener på det ghanesiske landshold.

FCN tryller plastik til gummi for AGF

Mest læste

Notifications

Notifikationer