FCK må undvære to profiler i Randers
Bo Svensson må se bort fra to FCK-profiler søndag aften.

Bo Svensson satte barren højt, da han debuterede som cheftræner for FC København.
Silkeborg blev kørt over med 7-0 i Parken, og den opvisning skal Løverne forsøge at bygge videre på søndag aften i Randers.
Til den opgave har Svensson udtaget en trup bestående af 20 mand, hvor han dog har været nødsaget til at se bort fra både Birger Meling og Thomas Delaney.
Sidstnævnte måtte også sidde over mod Silkeborg senest.
Se hele truppen her:
FC Københavns trup til kampen mod Randers FC:
1 Dominik Kotarski
5 Gabriel Pereira
6 Pantelis Hatzidiakos
7 Viktor Claesson
9 Youssoufa Moukoko
10 Mohamed Elyounoussi
11 Jordan Larsson
14 Andreas Cornelius
15 Marcos López
16 Robert Silva
17 Aurélio Buta
18 Kenay Myrie
20 Junnosuke Suzuki
21 Mads Emil Madsen
25 Mathias Zanka Jørgensen
30 Elias Achouri
31 Alex Rúnarsson
36 William Clem
38 Oliver Højer
39 Viktor Dadason

Birger Meling var egentlig med i truppen mod Silkeborg, men nordmanden sad på bænken hele kampen.
Nu er han dog blevet tilføjet til skadeslisten, som nu tæller de to langtidsskadede stjerner Magnus Mattsson og Rodrigo Huescas, mens Thomas Delaney også er iblandt.
Du kan se kampen mellem Randers FC og FC København søndag aften klokken 18:00, når kampen vises på TV3+.
FC København
Randers FC
Thomas Delaney












