Dansker sætter gang i voldsom nedsabling af Bodø/Glimt
Champions League-formen var ikke at få øje på.

Det er åbenbart ikke helt så let hjemme i Eliteserien for Bodø/Glimt, som man skulle tro.
I lyset af klubbens voldsomme succes i Champions League kunne man nemlig godt få indtrykket af, at Kasper Høgh og kompagni ville smadre alt og alle.
Champions League-formen var dog ingen steder at spore, da Bodø/Glimt løb ind i en skrækkelig lussing fra de forsvarende norske mestre fra Viking.
Den tidligere Sønderjyske-spids Peter Buch Christiansen satte gang i det, der endte ud i en 5-0-nedsabling, da han åbnede ballet efter bare fem minutters spil.
Danskeren spyttede også i kassen med et oplæg til 4-0-scoringen.

Med sejren stryger Viking op på andenpladsen i Eliteserien med ni point efter sine første fire kampe, mens Bodø/Glimt indtager tiendepladsen - dog med to kampe i hånden grundet sin Champions League-kampagne, hvor man kom helt til ottendedelsfinalerne, hvor Sporting dog fik sendt nordmændene ud.
Viking snuppede lige akkurat guldet i Eliteserien for næsen af Bodø/Glimt i den forgangne sæson med ét enkelt point mere.
Andetsteds i Norge var en anden dansker også helt i hopla lørdag eftermiddag. Læs mere her:

Bodø/Glimt













