Assistenterne blev afgørende: Kan jeg ikke tage på min kappe
Frederik Tingager fik reddet et point hjem til AGF, men faktisk var det assistenternes skyld, at han overhovedet var på banen.

📍 Campo på Ceres Park Vejlby
Frederik Tingager stjal overskrifterne fredag, da han med sin scoring i kampens slutfase fik reddet et point hjem til mesterskabskandidaterne AGF.
Men det kunne være vel have gået anderledes for den store forsvarsspiller.
Det krævede nemlig en hurtig reaktion fra Jakob Poulsens assistenter på sidelinjen, at den tårnhøje stopper overhovedet befandt sig i feltet, da den udlignende scoring blev headet ind.
AGF var ved at gøre klar til en tredobbelt udskiftning, da De Hviiie fik tilkendt et hjørnespark.
Og her var Jakob Poulsens assistenter ikke sene til at påpege, at stopperen med sin hovedstødsstyrke kunne volde problemer for FC Nordsjælland.
Det fortæller AGF-cheftræneren efter kampen.
- Både Philipp (assistenttræner Philipp Grobelny, red.), som står for standarder, og Markus (Assistenttræner Markus Uglebjerg, red.) er lige hurtige til at råbe til mig: Jakob vi skal have skiftet nu, lyder det fra Jakob Poulsen, som ikke tøver med at sende store roser i retning af sin stab.
Du kan se scoringen øverst i artiklen.

- Det er stærkt af dem, det skal de have stor ros for, den kan jeg ikke tage på min kappe, lyder det fra cheftræneren.
Med scoringen fik AGF altså tilkæmpet sig ét point i jagten på det danske mesterskab. Resultatet betyder, at AGF aktuelt har otte point ned til FC Midtjylland på andenpladsen, som dog endnu har til gode at spille i denne runde.
Frederik Tingager blev desuden skiftet ind sammen med et hypet AGF-talent, der fredag fik sin debut.
Læs mere her.

AGF
FC Nordsjælland
Frederik Tingager
Jakob Poulsen












