Tidligere FCK’er skal opereres igen: Forventes ude i kort periode
Noah Sahsah er endnu engang kommet til skade, men denne gang forventes han kun at være ude i en kort periode.

Noah Sahsah har trods sine 20 år allerede været igennem alt for mange skadesproblemer i sin karriere.
Den unge dansker, der for et år siden forlod FCK til fordel for Rosenborg, har fået de to seneste sæsoner spoleret som følge af blandt andet en korsbåndsskade, og nu er offensivtalent igen kommet galt afsted.
Denne gang tyder det dog ikke på, at skadespausen bliver lang.
Det oplyser Rosenborg på klubbens egne kanaler.
Noah Sahsah har nemlig brækket en finger i klubbens seneste kamp mod Tromsø.
Bruddet på fingeren betyder dog, at Sahsah skal en tur på operationsbordet fredag formiddag.
Han forventes ifølge klubben at være ude 'i en kort periode'.

Rosenborg har fået en forfærdelig start på sæsonen. I Eliteserien er den norske storklub på sidstepladsen med tre nederlag i tre kamp. De er desuden også røget ud af pokalturneringen.
Campo talte med Noah Sahsah tidligere på året, hvor han ellers lige være blevet kampklar til at jagte gennembruddet i Rosenborg.














