Tidligere Brøndby-spiller langer ud efter Birk: Var ikke klar til jobbet Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Tidligere Brøndby-spiller langer ud efter Birk: Var ikke klar til jobbet

Han forlod Brøndby denne vinter efter at være blevet siet fra af Steve Cooper. Nu sender han en kras kritik af den forhenværende Brøndby-cheftræner Frederik Birk.

Frederik Birk
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Hverken Stijn Spierings eller Frederik Birk er længere at finde i Brøndby IF.

Den hollandske midtbanespiller forlod vestegnsklubben tilbage i slutningen af januar, da han fik muligheden for at skifte til MLS-klubben Real Salt Lake.

Stijn Spierings havde fået lov af klubben til at afsøge en ny klub, da han ikke var i Steve Coopers planer.

Inden da var han dog heller ikke ligefrem blandt de ønskede spillere under den forhenværende cheftræner Frederik Birk.

I et interview med Tipsbladet afslører Spierings, at forholdet til Frederik Birk ikke var godt.

- Så var det Birk, der tog over. Birk og jeg var ikke bedste venner. Jeg synes ikke, han var klar til jobbet, for han var ikke erfaren nok til at lede gruppen.  Han havde gode idéer om fodbold, men vi havde ikke et særligt godt forhold, siger Stijn Spierings og fortsætter:

- Da han [Frederik Birk] var assistenttræner, var han virkelig god. Da han blev cheftræner, var jeg ret sikker på, at han ville gøre det godt, men man kunne se, at der var stor forskel på at være assistent- og cheftræner, siger den tidligere Brøndby-spiller ifølge Tipsbladet.

Birk om BIF-fyring: Pludselig gik jeg med en barnevogn

Stijn Spierings nåede at spille 40 kampe i Brøndby-trøjen.

Læs mere om Brøndby her:

Brøndby-forsoning tiltrækker opmærksomhed i udlandet

Mest læste

Notifications

Notifikationer