Tahirovic har undskyldt: Spillerne og jeg accepterede det
Steve Cooper har igen den bosniske landsholdsprofil til rådighed.

Gennem mesterskabsspillet har to spillere været ude af syne i Brøndby-truppen.
Nu er Benjamin Tahirovic dog tilbage i varmen.
Efter at den bosniske landsholdsspiller har sagt undskyldt og forklaret sig, så har Brøndbys cheftræner Steve Cooper igen tager Tahirovic til nåde.
Derfor er han også i betragtning til Brøndby-truppen igen, der på søndag får besøg af FC Midtjylland på Brøndby Stadion.
Det bekræfter den walisiske cheftræner til TV2 Sport.
- Efter landsholdspausen har vi planlagt at se fremad, og han (Tahirovic, red.) snakkede med holdet i går og sagde, hvad han gjorde, i den rette tone.
- Spillerne og jeg accepterede det. Vi tegner en streg og fortsætter fremad. Vi har håndteret det på den rette måde, for hvis nogen er utilstrækkelig i forhold til standarden og værdierne i klubben, skal vi håndtere det.

- Men hvis de tager ansvar for det, skal vi respektere det og komme videre. Lad os håbe, at han og vi som gruppe kan blive stærkere omkring det, siger Cooper.
Benjamin Tahirovic var, til trods for sin kamptørke, stadig startende spiller på det bosniske landshold, der i marts kvalificerede sig til VM med sejre over Wales og Italien.
Modsat den 23-årige midtbanespiller, så er Sean Klaiber stadig ude i kulden i Brøndby.
Torsdag udtalte Klaibers agent, at der ikke var givet nogen konkret forklaring på, hvorfor han var udelukket af truppen.
Det afviser Steve Cooper dog fredag. Læs mere herunder:

Brøndby IF
Italien
Sean Klaiber












