Får uheldig Viborg-keeper chancen igen? “Har talt tingene igennem” Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Får uheldig Viborg-keeper chancen igen? “Har talt tingene igennem”

Lucas Lund kom uheldigt afsted i Viborgs seneste kamp mod AGF.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Lucas Lund kom for alvor i fokus i mandagens Superliga-opgør mellem Viborg FF og AGF.

Viborg-målmanden lod en ellers ganske harmløs indlægsbold glide ud af handskerne og ned for fødderne af Janni Serra, der bragte balancen i regnskabet og senere stangede AGF på tre point.

Trods en anden halvleg med flere fine redninger måtte Lund efter kampen bide i det sure æble og stille sig op og tale om fejlen.

- Der er ikke nogen, der skal have ondt af mig eller os som hold. Vi var ikke gode nok i begge felter. Det er det, hvor kampene bliver afgjort, sagde Lucas Lund til Campo og de øvrige medier efter kampen mod AGF.

Viborg-cheftræner Nickolai Lund har dog fortsat stor tro på, at Lucas Lund er den rigtige mand til jobbet.

- Lucas [Lund] er stadig en rigtig god keeper, og det har han vist et utal af gange. Jeg har stor tiltro til ham, ligesom jeg har til mine andre spillere. Selvfølgelig er der ikke uanede mængder snor.

- Men Lucas står igen på søndag, og vi har fået talt tingene igennem, fortæller Nickolai Lund til TV 2 Sport.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Thomas Jørgensen tiltrækker interesse fra Bundesliga-tophold
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

På søndag skal Viborg på udebanetur til Haderslev, hvor Sønderjyske venter.

Månedens spiller i Superligaen har allerede haft bejlere fra udlandet, men han har det rigtig godt i Viborg FF.

Læs mere her:

Varm Viborg-profil blev rygtet til Frankrig: Sigter endnu højere

Mest læste

Notifications

Notifikationer