Bekræftet: Spillerforeningen assisterer Olsen i Horsens-sag
Spillerforeningen er involveret i sagen om Patrick Olsen, der er blevet sendt ned på U19-holdet i AC Horsens.

Det er ramme alvor i AC Horsens.
For som Tipsbladet torsdag aften kunne berette, så er en af den gule fares store profiler, Patrick Olsen, blevet degraderet til at træne med U19-holdet.
Det skyldes angiveligt et kæmpe skænderi med trænergruppen.
Samtidig er Spillerforeningen blevet inddraget i sagen, hvor man hjælper Patrick Olsen.
Det bekræfter kommunikationsdirektør i Spillerforeningen, Magnus Hviid, til Campo.
Vi bekræfter, at vi er involveret og assisterer Patrick, siger Spillerforeningens kommunikationsdirektør Magnus Hviid.
Viceanføreren i AC Horsens var ikke udtaget til kamptruppen mod Lyngby Boldklub, da Horsens slog topholdet med 1-0.

Det skyldtes ifølge Tipsbladet, at østjyderne efter at have opgivet ambitionen om at rykke op i Superligaen i stedet ville prioritere at bruge unge spillere, hvorfor Patrick Olsen ikke var udtaget.
Efterfølgende skulle en artikel i Horsens Folkeblad, hvor Patrick Olsen blev fremhævet som den dårligste i truppens bip-test, også have bragt sindet i kog hos Olsen.
Sidst kom træningssessionen, hvor en af trænerne angiveligt stod og grinede af Horsens-profilen, hvorefter skænderiet opstod.
Campo har rakt ud til AC Horsens for en kommentar.
Læs mere om sagen herunder:

AC Horsens
Lyngby Boldklub












