Trods lang måltørke: Udlejet Brøndby-spiller kan være fortid
Brøndby IF har i denne sæsonen sendt ghanesisk angriber væk på en lejeaftale, og det er muligt, at han ikke kommer hjem til Vestegnen.

Emmanuel Yeboahs tid i Brøndby IF har indtil videre kun været med ganske få højdepunkter.
Ghaneseren, der blev hentet til klubben i sommeren 2023, har siden sommer været udlejet til svenske Halmstads BK, hvor han dog har haft svært ved at vise sit værd.
I de seneste 12 gældende kampe, hvor Yeboah har været med for Halmstads, er det ikke lykkes angriberen at komme på tavlen.
Men trods den lange måltørke, er det fortsat muligt, at Emmanuel Yeboah kan være fortid i Brøndby et år, inden hans kontrakt med klubben udløber.
I lejeaftalen med Halmstads BK er der nemlig en købsoption, som den svenske klub kan benytte sig af.
Men hvorvidt klubben vil gøre det, er fortsat uvist, fortæller Halmstads BKs sportsdirektør Jesper Westerberg til Tipsbladet.
- Den beslutning kommer vi først til at træffe, når vi er omkring fem runder inde i sæsonen. Vi har lige nu tre angribere, hvoraf Yeboah er en af dem. Vi har også vores unge spiller Malte Persson, som er kommet fra akademiet, og så har vi købt Omar Faraj i år, så vi må se, hvad det ender med, siger Jesper Westerberg til Tipsbladet.
Emmanuel Yeboah fik ifølge sportsdirektøren ikke en nem start, da han kom til Sverige, så det er naturligt nok, at han har skulle bruge noget tid til at falde på plads, lyder det.
- Han [Emmanuel Yeboah] havde det svært, inden han kom hertil, og han havde ikke spillet så mange kampe, så der skal arbejdes hårdt for at komme op på det niveau, jeg ved, han kan ende på. Det kan vi forhåbentlig hjælpe ham med, og det bliver Brøndby måske glade for, siger sportsdirektør Jesper Westerberg.
Artiklen fortsætter efter billedet.


Emmanuel Yeboahs seneste mål - og indtil videre eneste - i Halmstads-trøjen faldt d. 24 august 2025, hvor han omsatte et straffespark i en 2-1-sejr over Elfsborg.
Brøndby IF har efter sigende et godt øje til en polsk landsholdsspiller.
Men det bliver tilsyneladende ikke nemt at hente ham til Vestegnen.
Læs hvorfor her:

Elfsborg
Brøndby IF












