Medie: FCN forlænger og rykker talent op på førsteholdet Foto: FC Nordsjælland

Medie: FCN forlænger og rykker talent op på førsteholdet

Det svenske talent Matej Tuka har ifølge Aftonbladet sat pen til papir på en ny aftale med FC Nordsjælland.

Matej Tuka skriver under med FC Nordsjælland
Foto: FC Nordsjælland

FC Nordsjælland gaflede sidste år den unge back Matej Tuka i Malmö FF.

Siden har han gjort sig på klubbens U19-hold, men det varer tilsyneladende ikke ved særlig længe.

Ifølge Aftonbladet har det svenske talent nemlig forlænget sin kontrakt i Farum og bliver i samme ombæring rykket op i holdets Superliga-trup.

Torsdag eftermiddag skriver mediet, at forlængelsen forventes offentliggjort snarligt - såfremt 'intet uforudset sker'.

Matej Tuka skriver under med FC Nordsjælland
Foto: FC Nordsjælland

Ifølge mediet måtte Nordsjælland punge 650.000 kroner ud for at købe den 18-årige svensker fri i Malmö i starten af 2025.

Tuka er noteret for ni optrædener på tværs af de svenske ungdomslandshold.

Mest læste

Notifications

Notifikationer