Kæmpe drama i Horsens: Profil sat af holdet, skriver medie Foto: AC Horsens

Kæmpe drama i Horsens: Profil sat af holdet, skriver medie

Patrick Olsen er ifølge Tipsbladet smidt af holdet i AC Horsens.

Foto: AC Horsens

Problemerne forfølger AC Horsens for tiden.

Efter en sæson med svingende resultater sagde David Nielsen i sidste måned op i klubben, men det lader til at uroen fortsat står på i Horsens.

Sent torsdag aften erfarer Tipsbladet, at viceanfører Patrick Olsen er blevet smidt af holdet og er blevet degraderet til U19-truppen.

Ifølge Tipsbladet skyldtes det en episode til træning efter sejren mod Lyngby Boldklub, hvor midtbaneprofilen angiveligt blev rasende på flere af klubbens trænere, blandt andre cheftræner Mads Kristensen.

Foto: AC Horsens

Ifølge mediet blev holdet under en træning kaldt til samling, da nogle af holdkammeraterne gik meget hårdt til hinanden, og her var Patrick Olsen af den opfattelse, at en af trænerne, Tiecoura Coulibaly, stod og grinede, hvilket fik Olsen til at gå amok og råbe så meget, at han blev smidt af holdet.

Patrick Olsen skiftede til AC Horsens i sommer. Hans kontrakt i den østjyske klub udløber i 2027.

Campo har rakt ud til AC Horsens for en kommentar.

Mest læste

Notifications

Notifikationer