Fyringstruet Thorup: AFCON-pausen ændrede alt
Jess Thorup og Al Ahly har ryggen mod muren i den egyptiske guldkamp, og danskeren har en mulig forklaring på holdets nedtur.

Jess Thorups egyptiske eventyr i Al Ahly SC har lagt fra været en dans på roser.
Kvartfinalen i den afrikanske Champions League blev endestationen, og det skuffende exit satte straks gang i spekulationerne om trænerens fremtid. Klubben valgte dog at holde fast i danskeren, men udfordringerne er langt fra ovre i den afrikanske storklub.
I den hjemlige liga indtager de forsvarende mestre i øjeblikket en skuffende tredjeplads, og onsdag smed holdet dyrebare point i topstriden mod undertippede Ceramica Cleopatra.
Det kniber med resultaterne for Al Ahly, og ifølge Jess Thorup kan en del af forklaringen findes i den lange pause i december, hvor Africa Cup of Nations blev afviklet.
- Alle har ret til deres mening. Vi startede (sæsonen, red.) godt og vandt Super Cuppen, men tingede ændrede sig efter den seks uger lange ligapause på grund af Africa Cup of Nations.
- At miste to point gør det sværere for os, men vi kæmper stadig for at vinde og sikre os titlen, siger Jess Thorup til den egyptiske avis Al-Ahram.

Al Ahly har fem kampe tilbage af sæsonen til at rette op på situationen. Holdet har fem point op til ligaens førsteplads, Zamalek.
Thorups kontrakt i Egypten løber frem til sommeren 2028.
Danskerens tidligere arbejdsgiver, FC Midtjylland, er ligeledes på jagt:

Al Ahly SC
Jess Thorup












