Casper Højer i oplæggerens rolle i tyrkisk danskerbrag Foto: caykurrizespor.org

Casper Højer i oplæggerens rolle i tyrkisk danskerbrag

Casper Højer og Carlo Holse krydsede torsdag aften klinger i Tyrkiet.

Casper Højer skifter til Rizespor i Tyrkiet.
Foto: caykurrizespor.org

Torsdag aften var der danskerbrag på menuen i Tyrkiet.

Casper Højers Rizespor tog imod Carlo Holse og Samsunspor, og opgøret udviklede sig til en stor ydmygelse af gæsterne.

Rizespor vandt med hele 4-1, og Højer noterede sig undervejs for en assist.

Storsejren blev grundlagt i første halvleg, hvor hjemmeholdet i løbet af ti minutter kørte Carlo Holse og kompagni over med tre scoringer.

I første halvlegs tillægstid lagde Rizespors danske anfører op til 3-0-målet, og derfra var der ikke noget at rafle om.

Casper Højer skifter til Rizespor i Tyrkiet.
Foto: caykurrizespor.org

Kort inde i anden halvleg blev ydmygelsen total med målet til 4-0, inden Samsunspor i kampens tillægstid pyntede på resultatet til 4-1.

Efter 79 minutter blev det fyraften for den tidligere AGF'er, hvorimod Holse spillede fuld tid.

Storsejren sender Rizespor op på 10. pladsen i den tyrkiske Süper Lig, men Samsunspor forbliver på syvendepladsen.

Casper Højer har kontraktudløb i Tyrkiet til sommer, og i interview med Campo tilbage i oktober fortalte han, hvad der kunne lokke ham hjem til Danmark:

Casper Højer er snart fri på markedet: Det er AGF eller udlandet

Mest læste

Notifications

Notifikationer