Brøndby-spiller har undskyldt – nu er han tilbage
Benjamin Tahirovic er efter alt at dømme tilbage på Brøndby-holdet.

Det lysner i Brøndby IF. I hvert fald for Benjamin Tahirovic.
Den bosniske midtbanespiller har sammen med Sean Klaiber været sat af holdet.
Men nu tyder det på, at cheftræner Steve Cooper har givet ham en ny chance.
I hvert fald beretter TV 2 Sport, at Benjamin Tahirovic torsdag trænede fuldt ud med på lige fod med resten af Brøndby-holdet.

Ifølge mediet har Benjamin Tahirovic torsdag stillet sig op foran Brøndby-truppen og undskyldt, inden han efterfølgende trænede med.
Beslutningen om at udelade både Benjamin Tahirovic og Sean Klaiber af truppen blev truffet tilbage i midten af marts.
Siden vakte særligt fraværet af bosnieren kæmpe opsigt under landskampspause, men nu ser det altså ud til, at trådene er redt ud.

TV 2 Sport skriver desuden, at Benjamin Tahirovic nu er til rådighed mod FC Midtjylland søndag.
Anderledes står det til hos Sean Klaiber, der ikke var at finde på Brøndby IF's træningsanlæg torsdag. Han er fortsat sat af holdet.
Tidligere torsdag kom der nyt fra hollænderens agent om sagen. Det kan du læse mere om her:

Brøndby IF
Sean Klaiber












